
Wednesday Jan 01, 2025
Episode 1: Vandbærerens Tidsalder
Vandbærerens Tidsalder
Gæst Manookah Soffiah fra Soffiah Akademiet - soffiahakademiet.dk
Jeg er virkelig nysgerrig på det, som mange taler om, nemlig Vandbærerens Tidsalder. Den Ny Tids energi.
For hvad er det egentlig for noget? Mange taler også om at vi nu forlader Fiskenes Tidsalder og at dette skift vil bringe store forandringer i verden. Forandringer vi allerede er begyndt at få en smagsprøve på.
Gamle måder at se og gøre tingene på vil ikke længere kunne fungere i denne nye tid. Hvad går vi fra og hvad træder vi ind i? Er det et skift, der kan ses på stjernehimlen og hvorfor påvirker det os?
Ja jeg har mange spørgsmål og dem vil jeg stille Manookah, da jeg rigtig godt kan lide hendes tilgang og forståelse af lige netop dette område. Jeg ved godt, at vi nok ikke kommer hele vejen rundt, men jeg tænker det kan give et godt billede af, hvad det er det handler om.
Manookah ejer og driver mysterieskolen Soffiah Akademiet på Frederiksberg. soffiahakademiet.dk. Manookah er Esoterisk astrolog, psykoterapeut og underviser.
Hun er uddannet på Astrologisk Akademi hos Claus Houlberg, været i træning hos Lars Muhl på hans 2 årige forløb til Divine Deacon, har en 4 årig Psykoterapeut uddannelse fra ID Academy, en 2 årig overbygning på Body- Essence instituttet v. Psykolog Henrik Juul samt en baggrund som bevægelses pædagog fra Gotvedskolen og danser på Cuba. Manookah har mange års erfaring som terapeut, facilitator og underviser både for individuelle, par og grupper.