7 days ago

Episode 12: Telepati med dyr

Gæst: Mette Ankerstrøm, Dyretelepatør og healer

Da jeg var teenager, havde jeg en hund der hed Kikki. Hun var en Flat coated Retriever og var den mest fantastiske hund, man kunne ønske sig. Og hold nu op, hvor måtte hun lægge ører til mange uretfærdigheder, jeg oplevede som teenager. Vi kunne trave lange ture Kikki og jeg, hvor jeg læssede af, og hvor hun altid gik troligt ved min siden og lyttede. Og jeg følte virkelig at vi havde en dialog. Men kan vi virkelig tale med f.eks. vores hunde, heste og katte? Og kan de give udtryk for en smerte, ønske om andet foder, angst for at gå ind i en hestetrailer, for meget larm eller andet.

Kan vi ”forventningsafstemme” med vores dyr, hvis vi oplever uhensigtsmæssig adfærd? Jeg er 100% overbevist om, at vi godt kan kommunikere med vores dyre og derfor har jeg inviteret Mette Ankerstrøm ind i podcaststudiet til en snak om lige netop dette emne. Hvordan modtager hun beskederne fra dyret? Mette er uddannet Dyretelepatør og healer og har hjulpet mange i situationer, hvor de for eksempel har oplevet at deres dyr ikke har trives, været bange eller har stået i en situation, hvor en ny hest skulle købes. Hun har en utrolig god evne til hurtigt at spotte problemet og foreslå gode løsninger i situationer, der kan være gået lidt i hårknuder mellem ejer og dyr.

Et dyr er ikke bare noget man anskaffer sig for sjov. Det er et levende væsen, der på mange måder er meget afhængige af dets ejer.

Copyright 2024 All rights reserved.

Podcast Powered By Podbean

Version: 20241125